Nyheder

”Blondiner kan ikke være indkøbere af maskiner”

”Skal HUN købe maskiner?” – sagde min ingeniør kollega, pegende med stor forundring, på min første arbejdsdag for LEGO.

Efter kort tid havde jeg dog vundet stor respekt hos ingeniøren. Indkøberen skal nemlig ikke nødvendigvis vide noget om produktet, eller services, som skal købes. De skal blot have kufferten med udbudserfaring, kommercielle forhandlingserfaring, altså hvad er betalingsbetingelserne, leveringsbetingelserne, hvad hvis varen kommer for sent, hvad koster reservedelene til maskinen, og efterservice, etc?
Ingeniøren specificerer naturligvis hvad maskinen skal kunne: Oppetid, takter, hastighed, operatørvenlighed, ja, whatever.  Måske udfordrer indkøberen ingeniøren hvis han gerne vil have guldbelagte greb på maskinens sikkerhedslåge.

Efter kort tid fandt ingeniøren ud af at han faktisk ikke kunne undvære mig, fordi han så, at han blev så teknisk fokuseret, at han måske lige glemte at sikre et par af de kommercielle forhold. Og dem tog jeg mig så af.

I tillæg, var jeg hende, der tog mig af forhandlingerne med leverandøren, og så kunne ingeniøren have det gode hverdagssamarbejde med leverandøren. Ja, jeg var ”bitchen”. For nogle, kan en hård forhandling godt være en anelse ubekvemt.

Samlet set, viste det sig at være et fantastisk samspil. Og LEGO fik de bedste maskiner uden at glemme de væsentlige detaljer til den helt rigtige pris. Ingeniøren og indkøberen var et fantastisk match. Så…

”Blondiner kan godt være indkøbere af maskiner – i skøn sampsil med ingeniøren. Men prøv at give slip og lad indkøberen føre pennen, – så sparer du med garanti både spildte kræfter og penge”